Virker lampen virkelig mod luftbårne partikler?

Ja, Ashleigh & Burwood Duftlamper hjælper effektivt med at rense luften for uønskede lugte så som mados & røgpartikler. Derudover viser uafhængige undersøgelser, at mikroorganismer så som bakterier, mugsporer og støvmider ligeledes nedbrydes effektivt. Herunder vises undersøgelsesresultatet, når lampen har været tændt i 30 minutter:

Bakterier:
E.coli - 99% fjernet efter 30 minutter
S. aureus - 99% fjernet efter 30 minutter
E. aerogenes - 99% fjernet efter 30 minutter

Støvmider:

D. farinae - 99% fjernet efter 30 minutter
Mug Sporer:
S. chartarum - fjernet efter 30 minutter

Tobaksrøg:
99.9% røgpartikler er fjernet efter 30 minutter.

Uønskede lugte: Ashleigh & Burwood´s Duftlamper er ligeledes effektive til at fjerne lugte fra fx. husdyr og mados.

Under hver lampe har vi lagt en video der klart illustrerer, hvordan du bruger lampen. Kontakt os endelig, hvis du er i tvivl om brugen eller har spørgsmål.

Hvad er katalyse:
Duftlampens historie går helt tilbage til 1887 hvor den franske farmakonom, Maurice Berger, opfandt metoden ”diffusion ved katalytisk forbrænding”. Lamperne kaldes også effusionslamper.
Katalytisk forbrænding er karakteriseret ved, den opvarmede katalytiske sten er fastgjort til en bomuldsvæge. Når luften passerer henover den brandvarme sten, nedbrydes/opløses luftens partikler – fx lugtmolekyler, støvmider eller bakterier.

Den Katalytisk sten:
Selve stenen er lavet af porøst keramisk ler og herefter overtrukket med bla. platinum. Vægen er ren bomuld. For at sikre stenen lang levetid anbefaler vi, at lampen arbejder max. 40 minutter ad gangen. Mærker du, at effektiviteten falder eller du ikke kan tænde den, kan du forsøge at rense stenen (se hvordan herunder) eller skifte den ud. Du kan købe en ny sten HER. Der er 2 størrelser til hhv. lille og stor duftlampe. Spørg os, hvis du er I tvivl.

Hvor længe skal/må min lampe være tændt?
Det afhænger af rummets størrelse. Lampen renser 1m2 pr. minut. Små rum kræver derfor kortere tid end store rum. Prøv dig frem. Så finder du hurtigt ud af, hvor lang tid det tager at rense fx dit køkken/stue. Lampen fungerer i ét rum ad gangen og ønsker du at rense luften i et andet rum, så bær forsigtigt lampen derhen. Lad den evt. køle ned mellem brug. Husk den må max være tændt i 40 min. ad gangen.

Mine lampe vil ikke tænde. Hvorfor?
Kan du ikke tænde lampen?  Tjek først, at der er nok olie på lampen. Ellers kan det skyldes, at stenen er ”stoppet” med olie. Rensning: Løft forsigtigt vægen over i en lille beholder/fx æggebæger. Fyld beholderen med enten Neutralolie eller Duftolie. Sæt film over for at undgå fordampning. Lad sten/væge ligge i et døgn på et sted udenfor børns/dyrs rækkevidde. Kassér olien og lad vægen tørre. Fyld lampen 2/3 og monter stenen igen. Lad den trække i 30 minutter og tænd din lampe. Nu skulle stenen være renset og klar til brug.

Ashleigh & Burwood Duftolier
Vi anbefaler, at du kun bruger Duftolier udviklet til katalyse. Vores olier er naturlige eller naturidentiske planteudtræk blandet med Isopropyl Alkohol. Det er den samme alkohol der fx benyttes til antibakteriel håndvask på hospitaler etc. Hvis duften er for stærk, kan du altid blande Neutralolie i. Herved nedsættes koncentrationen af duften. Omvendt kan du også tilsætte mere Duftolie, hvis du har lavet en for tynd koncentration. Husk kun at fylde lampen 2/3.

Når lampen skal fyldes:
Fyld kun lampen 2/3. Dvs. Ca. 175ml pr. lille lampe. Så kan den brænde ca. 11 timer – max. 40 minutter ad gangen.  Brug den vedlagte tragt. Når du fylder lampen med olie, skal vægen trække i 30 minutter, inden du tænder den. Fylder du for meget olie i, kan du forsigtigt hælde det tilbage i flasken. Undlad at spilde – det er brændbar væske. Tør spildt væske op.
Hold altid lampe & olier udenfor børns/dyrs rækkevidde.

Har du spørgsmål? Skriv eller ring endelig til os - vi sidder klar til at svare på dine spørgsmål.